Lær hemmeligheden til at skabe det kærlighedsliv du drømmer om

Online coaching til kvinder der vil udvikle sig selv og tiltrække den rette mand

SÅDAN GØR DU HAM TRYG NOK TIL AT KOMME TÆT PÅ DIG

Jeg vil gerne fortælle dig en hemmelighed om mænd.

Her vil du også se hvordan de 3 principper fra minibogen hænger sammen med det.
Jeg håber, du fik læst den.
Ellers kan du hente den HER.

HEMMELIGHEDEN ER:

Mænd holder ofte kvinder på afstand for at beskytte deres hjerte.
Ja.. Nemlig.. På samme måde som du selv kan komme til at gøre.
Mænd beskytter også sig selv fra hjertesmerte. Det gør de ofte ved at holde dig på arms afstand.
Mænd er ensomme. Rigtig mange faktisk. De føler sig akavede og usikre omkring kvinder.
Rigtig mange af de gode mænd derude er bare usikre og utrygge.

Ok.. Ret skal være ret. Nogle gange er det fordi han virkelig ikke er interesseret i mere.
Nogle mænd er idioter.
Og dem kan jeg også sagtens lære dig at håndtere.
Men det er langt fra flertallet.
Og selv den tilsyneladende manglende interesse, eller hans åndssvage opførsel, kan være et resultat af det, vi har fat i her.

En mand har lige så meget brug for at stole på dig, for at åbne sig, som du har brug for at stole på ham.

Men her er forskellen.

En kvinde har brug for at mærke, at manden vil blive hos hende for at føle tryghed. Kvinder føler tryghed, når de oplever commitment fra en mand.

For at en mand føler tryghed, har han brug for at mærke, at du kan håndtere ham og ikke pludselig bliver mærkelig. Mænd har brug for dramafri følelsesmæssig stabilitet for at føle sig tryg i forholdet. Det er nemlig netop det, der tillader ham at være sig selv.
Det er “cool girl”-princippet fra bogen.

Du skal demonstrere for ham, at du kan håndtere ham uden pludselig at blive mærkelig. Så kan han stole på dig.

FIDUSEN TIL DET ER

Er du klar??
Det hele starter med at du kan stole på DIG SELV omkring ham!!
Læg mærke til, at jeg ikke siger, at du nødvendigvis skal stole på ham.
Der er stor forskel.

Det kan være en svær ting at forstå, fordi vi har lært, at vi skal stole på partneren, for at forholdet kan være godt.
Men det starter med at stole på sig selv.

En fugl, der sidder på grenen og fløjter, føler sig ikke tryg og glad og fri, fordi den stoler på grenen.. Men fordi den stoler på sine egne vinger.

Når jeg er på kanotur med min store familie, så sidder min fætter altid i kanoen med mig og vipper båden og fjoller rundt.
Jeg griner med og har det sjovt.
IKKE fordi jeg stoler på, at han ikke vælter båden… Men fordi jeg ved, jeg kan svømme.
Jeg vil blive våd. Jeg vil måske fryse lidt, indtil jeg er kravlet op i båden igen og har fået varmen. Men den “usikre” situation med kanoen, der bliver vippet, gør mig ikke utryg. Jeg hygger mig. Fordi jeg stoler på MIG SELV.

STOL PÅ DIG SELV

Du skal stole på, at uanset hvad han siger eller gør, så vil du være ok.
Du skal øve dig på at vide, at du nok skal lande på fødderne.
Derfor er din udvikling til at blive en selvstændig, følelsesmæssigt uafhængig kvinde den ene eneste vej til indre ro.
Du er et voksent menneske, som kan skabe din egen lykke.
Den selvskabte indre ro og fulde tillid til dig selv er faktisk ofte halvdelen af det, vi arbejder med hvis vi tager forløb sammen.

Din lykke kommer indefra. Han er bare en ekstra gave i livet, som du er på midlertidig rejse med.
Når du har den indstilling, kan du slappe af omkring ham.
Og så kan han slappe af omkring dig, fordi han ikke behøver at være, gøre, sige, levere, præstere noget bestemt.
Så er du cool.. Så er du tryg at være sammen med.

VÆR AUTENTISK OG ÆRLIG

Den næste side af sagen er..

Det er ikke det samme som at sige, at du accepterer hvad som helst.
Næh nej. Det gør du bestemt ikke.
Og du accepterer især ikke mænd, der kun giver dig krummer.

Når du er tryg i dig selv, og ikke er afhængig af ham for at være lykkelig, så kan du også meget nemmere sætte din standard i en kærlig imødekommende tone.
Din standard er din grænse for, hvad du accepterer og ikke accepterer.

Her er koblingen.. Når du stoler på dig selv omkring ham, kan du også stole på, at dine grænser for acceptabel opførsel ikke pludselig skrider. De må nemlig ikke skride, bare fordi du bliver glad for ham.
Så ryger din autenticitet og integritet nemlig også.

Når du stoler på det, kan du blive ved med at være varm og åben og kærlig og helt stille og rolig og nem at være sammen med.

HVORFOR DET VIRKER

Når du fuldstændig accepterer og respekterer dig selv, kan du fuldstændig acceptere og respektere ham, som han er.

Trust me.. Det fanger han.

Din intention om at være nøjagtig, som du er, i hans nærvær, uanset hvad.. Det vil for det første tænde ham rigtig meget. Den respekt vil også få ham til at føle sig mandlig og stolet på.

Og det er dér, han begynder at blive én, du netop kan stole på, fordi han ikke skal skjule noget eller skuespille noget omkring dig.

Og så er det, du begynder at stole mere og mere autentisk på ham, som jeres forhold vokser.

Den tillid, der vokser mellem jer (og endnu mere tilliden du har til dig selv), er præcis det, der skal til, for at du kan sænke paraderne.

Jo mere du langsomt sænker paraderne og viser mere og mere af din sårbarhed, dine hemmeligheder, dit indre.. Og deler dine ægte ønsker og behov med ham. Jo mere vil du tænde hans helteinstinkt. Jo mere vil han mærke sin rolle som den vigtige mand. Jo mere vil han blive knyttet til dig.

DET STARTER MED DIG SELV

Kan du se, hvordan tingene igen hænger sammen?

Og det er dig der har skabt det.
.. Ved at kigge indad.
.. Ved at starte med dig selv.
.. Ved at udvikle dig.

IKKE ved at lægge skylden på mænd. Og spille offer. Eller tro på , at du bare er uheldig i kærlighed.

Hvis du fornemmer at der er noget du mangler at lære, udvikle eller deale med, for at kunne blive den kvinde, der tiltrækker de rigtige mænd, uden besvær.. Så skal du tage et forløb hos mig. I vores forløb arbejder vi både med de indre og det ydre dele, af tiltrækning og kærlighed.

Det fede er, at du starter med en gratis 30 min intro session, hvor vi møder hinanden (lige her live på skærmen med fx skype, messenger, zoom eller andet så du ikke engang behøver at forlade dit eget hjem) ..og finder frem til de temaer du skal udvikle på for at finde den mand, du drømmer om.

Klik HER hvis du vil læse mere om forløb og skrive dig op til en gratis 30 min intro session. 
Det er min invitation til dig.

Jeg håber du har lært noget af ugens insigt. 🙂

Du må endelig gerne skrive tilbage med feedback, kommentarer, spørgsmål eller andre emner du gerne vil høre min vinkel på.
nian.rose.attraction@gmail.com

Det er altid fedt for mig at høre hvad tanker der blev sat igang hos dig.

Jeg glæder mig til at lære dig at kende. 🙂

xoxo,
Nian