Lær hemmeligheden til at skabe det kærlighedsliv du drømmer om

Online coaching til kvinder der vil udvikle sig selv og tiltrække den rette mand

VIS DIN STANDARD SÅ HAN FORSTÅR DIN VÆRDI

Jeg har fået en mail fra Birgit, som har læst min minibog “Fra Casual Til Kæreste”

Birgit fortalte at hun sagtens kan genkende sine egne tidligere fejl med mænd i alle 3 nøgler fra bogen .. Men specielt det med at holde på og udtrykke sin standard kunne hun godt bruge lidt mere øvelse i.

Og hun er bestemt ikke alene. Jeg lægger ofte mærke til, at det helt store problem hos kvinder, jeg coacher i forløb, er standard.

Heldigvis lærer man det ret hurtigt med one-on-one sparring. Så det er ofte lige præcis i det område, jeg ser mine klienter hurtigst rykke sig og få nogle helt andre og bedre reaktioner fra mænd, end de er vant til.
Bare med lidt coaching, som giver nye vinkler, nye redskaber og et boost til selvtilliden. Ofte taler vi også om, hvad man præcist kan sige i forskellige situationer ord for ord for at ændre mænds opfattelse af sig.

Det med at sætte sin standard (grænser, prioriterer, forventninger, krav og hvad vi ellers kan kalde det) er super svært at få hjernen rundt om.. og kommunikere til mænd, så de forstår det.. og ikke mindst handle på det.

Det er fordi, selvværdet spiller ind.

Det, du skal forstå er, at din standard er den værdi, du sætter på dig selv.
Det er den adfærd, du forventer at få.
Det er den adfærd, du accepterer.

Husk:
Du opdrager andre til, hvordan de skal behandle dig.
Det er en meget vigtig lektie i hele livet.
Du lærer andre, hvor godt eller dårligt, de kan opføre sig overfor dig. Det gør du ved at vise, hvad du tolererer og hvad du siger nej til.
Det gælder både mænd, familie, venner, kollegaer osv.

Tag den her regel med dig i hele dig liv:
Det er dit ansvar at opdrage andre til at behandle dig godt.

Du kan ikke lade det være op til moral. Moral er en abstrakt menneskeskabt konstruktion som kun findes i tankernes verden.
I virkelighedens verden findes der adfærd og konsekvenser.

Nå.. Ned på jorden igen. Lad os sætte det i praksis.

Hvis du accepterer krummer, så får du krummer.
Hvis du tolererer hans manglende indsats, så bliver det også det, du får.
Hvorfor skulle han ændre det hvis du spiller med på det.
Men skal det virkelig kun være på hans præmisser, synes du?

Hvis jeg går ind på en restaurant, hvor jeg lægger mange penge, så forventer jeg mad i høj kvalitet.
Hvis ikke maden er tilberedt ordenligt, så sender jeg det tilbage og beder om, at det bliver bedre tilberedt.
Det er sådan, jeg lærer restauranten at behandle mig godt.
Og jeg siger det selvfølgelig på en venlig og høflig men bestemt måde.
Balance mellem venlig og bestemt. Bid mærke i det.
Nogle gange siger jeg det med humor og et glimt i øjet, så tjeneren stadig kan mærke at jeg ikke bare er en sur kunde. Men stadig med en energi bag mine ord, så det også er tydeligt, at jeg mener det. Balance er vigtigt.

Jeg er en sød glad kunde. Jeg giver udtryk for, at jeg værdsætter deres indsats og gode mad, samtidig med at jeg udtrykker, at jeg forventer, at de leverer top kvalitet, når nu jeg lægger mange penge på bordet.

På den måde viser jeg med ord og handling (og min energi), at jeg kun accepterer den kvalitet, der matcher den værdi, jeg selv lægger. Kan de ikke gå med til det, så spiser jeg ikke der mere. Så enten bliver mine præmisser taget alvorligt, eller også er der ingen handel. På den måde sikrer jeg, at jeg kun handler der, hvor jeg bliver værdsat og lærer dem, hvordan de skal behandle mig.

Det er det samme med mænd. Er hans opførsel ikke ordenligt tilberedt eller leveret, så sender du den tilbage og beder om, at det skal gøres bedre. Ellers handler du ikke i hans butik mere.

Dine behov må ikke ryge til side, bare fordi han lige er lidt charmerende på sms eller på de første par dates og giver dig den opmærksomhed, du er sulten efter.
Du skal have så meget styr på dine prioriteter, at de ikke glider ud til siden for noget andet, der smager lidt sødt.

Du må aldrig lade dig selv være så sulten, at du gerne lægger mange penge på en restaurant, selv om de serverer halvdårlig kedelig mad.. så har du nemlig givet dem grønt lys til at servere samme ringe kvalitet næste gang, du spiser der. Og så går det ud over din integritet.
Hvis du betaler fuld pris for halvsur mælk, så får du det samme næste gang. For hvorfor skulle de levere bedre, hvis du alligevel accepterer det. Og hvorfor skulle du dog acceptere det? Har du ikke fortjent bedre?

Det samme gælder i et forhold

Fx.. Jeg ved, at jeg bidrager til min kvindes liv med humor, intellekt, interessante samtaler, hjertevarme, mental sparring og udfordring, jeg støtter min partner i hendes drømme, jeg hjælper med at takle konflikter og følelser, jeg er aktiv i vores sexliv, jeg er modtagelig overfor kritik osv.
Listen er lang, for jeg ved, hvad jeg er værd og hvad jeg bidrager med.

Alt det nævnte tager jeg med ind i et forhold.
Det gør du forhåbentlig også.
Og derfor skal du sgu da forlange, at din partner har samme kvaliteter. Bum!!

Kan du se sammenhængen?
Du får den kvalitet, du tror, du er værd.
For den adfærd, du accepterer, vil altid stemme overens med, hvad du selv tror, du er værd.
Dit selvværd vil altid sive ud igennem din energi, måde at tale på, de typer ord du bruger, kropssprog, tone, og adfærd.

Så der skal du selvfølgelig starte. Og dit selvværd kan vi sagtens rykke på med nogle simple redskaber i et forløb.

Anyways..
Hvis din datingstil er, at du gerne medvirker til planlægning, tager initiativ, kommer med ideer, viser interesse, gør dig umage, bidrager til samtale, følger op på jeres dates, osv..
Så skal du selvfølgelig ikke acceptere mindre den anden vej.

Det går ofte galt, fordi mange kvinder har et indgroet mindset om, at de ikke må fylde for meget og ikke kræve for meget og ikke ditten for meget og ikke datten for meget.
En misforstået regel om at man ikke må trænge sig på.
Men trænger du dig på, hvis du beder din chef om 8 timers løn for 8 timers arbejde? Nej. Det er jo det, du skal have. Det er balance.

Slet det selvundertrykkende mindset med det samme. Det tjener dig ikke. Du er en stjerne, som forventer samme stjerneadfærd fra mænd.

Det tjener ikke noget formål, at du gemmer dine behov væk for at behage andre.
Det er ikke autentisk at spille sød, bare fordi de andre skal synes om dig.

Det er faktisk ret uautentisk, hvis du accepterer krummer uden at sige noget til det, når du havde forventninger om mere.
Så undertrykker du dig selv for at behage andre (eller mænd).
Og så får du mindre, end du er værd.
Og så sidder du endnu en gang pludselig i et forhold, som ikke var det, du drømte om, med en mand, som ikke værdsætter dig.
Og den eneste, du kan pege på, for at havne der igen, er dig selv.

Lad os for pokker da lave om på det mønster.
Don’t worry. Det er aldrig for sent at få det forhold, du drømmer om. Det lover jeg dig.
Har du ikke det kærlighedsliv, du ønsker, så opererer du bare med forkerte informationer.
Prøv en gratis intro session og find ud af, hvilke informationer, du mangler.

Så..
Hvis ikke du ser dig selv som en stjerne og opfører dig som en stjerne .. hvordan forventer du så at overbevise mænd om, at du er det?

Du skal gentræne dig selv til at stå stærkt og forvente at blive behandlet med høj værdi

Det skift i mindset er noget af det vigtigste, jeg lærer kvinder i vores forløb. Det kommer ikke på en enkelt dag. Men det kan læres med øvelse.

Prøv at tænke på den her måde for at give dig selv et nyt perspektiv..

Hvad ville Angelina Jolie gøre?
Hvad ville Michelle Obama gøre?
Du kan selv indsætte navne på kvinder, du ser op til.
Hvad ville dit eget forbillede gøre?
Hvad ville en kvinde med høj værdi gøre?

Stil dig selv det spørgsmål, hver gang du fornemmer, at han ikke leverer førsteklassesadfærd.

Hvis ikke en mand skriver tilbage til Angelina Jolie, når hun sender en sms.. tror du så, hun skriver til ham igen efter 3 dage og rækker ud efter ham og hører hvor han bliver af??

NEJ .. Hun har sgu da for travlt med at leve sit liv til at have tid til mænd, der ikke er modne nok til at følge op på beskeder.
Hun vil aldrig belønne en andenklassesopførsel ved at kvittere med yderligere opmærksomhed.
Hun vil gennemskue, at han åbenbart ikke er klar til at levere den standard, hun forventer.

Men .. et lille men.. Hun vil også hvile så meget i sin egen seksualitet, at hun ikke har noget problem med at flirte med ham på første date og give et klart indtryk af, at hun både er til det frække og det pæne, HVIS de når der til, og han har bevist med handling, at han gerne vil investere i relationen.

Hun vil ikke være så lukket og tilbageholdende og knas tør med knold i håret og islandssweater på første date, at hun slet ikke virker sexet overhovedet. Det er den modsatte grøft. Så er der ikke balance. For så er det jo klart at han tror, hun kun sælger tørre kiks i sin butik.. det duer heller ikke. For så handler han selvfølgelig andre steder, hvor han kan få hele pakken.

Hvad nu, hvis han er lige lovlig hurtig på aftrækkeren og begynder at teste hvor sexy (eller nem) du er, med små kommentarer om hvorvidt du er med på noget frækt på første date, selv om I kun lige har mødtes .. Eller spørger efter frække billeder, selv om I lige er begyndt at skrive sammen .. Eller gerne vil have dig med hjem første aften .. Eller begynder at pille lidt for tidligt.
Altså lidt for meget fokus på det seksuelle i forhold til, hvor du synes i er nået til..

Tror du Michelle Obama var hoppet med på den?
NEJ sgu da.. Det vil koste lidt mere investering fra hans side, før hun hopper med på den. Ellers ved hun jo godt, han tror, at han kan få mælken gratis uden at købe koen.

Men.. Et lille men igen..
Hun vil for det første acceptere, at han er en mand og derfor naturligvis har mange seksuelle tanker, som alle sunde raske mænd har. Det har hun ikke noget problem med. Mænd er mænd.

For det andet vil hun synes, det er rart, at han tænder på hende og udtrykker det, og det tør hun også godt at fortælle ham. For det bekræfter bare at hun er en dejlig kvinde. Uden at tro, at fordi han tænker på sex, er det det eneste, han nødvendigvis tænker på, eller vil. Og det betyder jo også bare, at de har en god chance for at få et sundt aktivt sexliv. Som hun jo også selv ønsker sig. ..Så længe hans evne til dybere connection er lige så høj som hans sexlyst, er der intet i vejen med det.

Og for det tredje vil hun fortælle ham, uden drama, med smil og feminin kærlighed, at det nok skal blive lækkert og frækt hen ad vejen, når I BEGGE synes, at der er tillid og lyst nok til det fra begge sider.
Han vil, med naturlig udvikling, få mere af hende hen ad vejen i takt med, at han viser, at han er villig til at investere tid og kræfter i hende.
Balance balance.

De ting vil hun tænke og sige og bakke op med handling, fordi hun ved, at hun er færdig med drenge. Færdig med at være teenager. Hun har simpelthen ikke tid til andet end en mand, der er nået til samme sted i sit liv.
Og mænd, der er samme sted i livet hvor de leder efter noget holdbart, har det helt fint med, at sexy-time kommer lidt ad gangen og de prøver ikke at presse det.

Så endnu en nøgle til balance er også at mærke, hvornår man giver og hvornår man modtager.
Det er noget af det, du vil lære i et forløb, når vi gennemgår eksempler fra dit eget liv.

Prøv at sætte din standard på den her måde:

Tænkt på dine grænser som rødt, gult eller grønt lys

Rødt lys viser du, når han ikke leverer adfærd med høj værdi, som matcher din høje værdi. Så er butikken lukket. No deal.
Ligesom når du sender maden tilbage på restauranten, der ikke er godt nok tilberedt. Eller returnerer noget tøj, fordi der er fejl på.
Eller endnu bedre eksempler er ting, du slet ikke bruger tid på. Fx en telefonsælger, hvor du bare siger “ellers tak” og så lægger på. Hvis nogen eller noget ikke ser ud til at levere, hvad du søger, så er du videre.
Det er rødt lys. Ingen belønning.
Ikke bruge kræfter på at tænke på det eller bekymre sig om det. Ikke lave drama. Ikke noget brok. Ikke noget overanalysering over det i flere timer.. Ingenting. Ikke interesseret. Indifferent. Det bliver et nej tak herfra, så længe der ikke er et ligeværdigt match, passende værdier eller samme agenda.

Gult lys er, når han er lige på kanten og skal skubbes lidt i den rigtige retning med lidt flirt eller en flabet-med-blink-i-øjet bemærkning.
Fx hvis han er lidt for hurtig fremme med sine seksuelle lyster på chat eller på første date. Så prøv at fortælle ham med et skævt smil, at du kun viser din hemmelige skattekiste til mænd, der har bevist, at de kan håndtere den.
Så bevarer du balancen mellem både at være fræk og stadig have høj værdi.
Den balance kræver en bestemt type kommunikation, som vi netop øver i vores online sessioner. Det kræver lidt mere end en artikel at lære.

Grønt lys er, når du belønner hans adfærd med at give ham opmærksomhed, energi, kærlighed eller hvad vi kalder det.
Alt hvad du giver opmærksomhed, svarer tilbage på, tolererer (den der tier samtykker), holder fast i, bruger tid på osv, fodrer du med energi og giver dermed grønt lys til.
Lad os sige, at du har sendt ham en SMS og han ikke har svaret tilbage inden for et par dage. Så vil du give grønt lys til samme adfærd næste gang, hvis du skriver til ham igen.
Du træner ham til at opfatte, at hans lave investering er nok til at få dig.

Eller hvis han forventer at I dyrker sex inden I begge oprigtigt føler tillid og lyst. Så giver du grønt lys til den adfærd, hvis du gør det alligevel. Eller undskylder, fordi du ikke er klar. Eller flirter videre med ham, fordi du er bange for at skræmme ham væk. Så giver du ham grønt lys til at fortsætte med at prøve at få dig med i seng uden at bygge tillid først, fordi du ikke tydeligt udtrykker, at han skal vise lidt mere seriøsitet for at få dig på krogen.

Hvad ville du give rødt, gult eller grønt lys til, hvis du virkelig opførte dig som en stjerne?
Det er der, du sætter dine grænser og standard.

Grænsesætning, og hvordan du helt præcist kommunikerer det, er noget af det, vi arbejder meget med i vores forløb. Det kan du jo overveje om du skal kigge nærmere på.
Altså både at skifte mindset, så det bliver din naturlige adfærd og også, hvordan man siger det, så han forstår det og respekterer det.

xoxo,
Nian

Ps. Husk at du også altid gerne må skrive tilbage med kommentarer og spørgsmål. 
nian.rose.attraction@gmail.com
Jeg elsker at høre fra dig med dine egne erfaringer og udfordringer. 
Og kom gerne med ideer til, hvad du vil høre mere om. Så kan jeg blive bedre til at hælpe dig.